spacer
spacer
Home
Kontakt
FAQ / OSS
 
 
 

 

 
  Aalborg Kommune byder velkommen til Aalborg
af Borgmester Henning G. Jensen, d. 25-08-2008

Det er en stor glæde at invitere deltagere og tilskuere til DM for Bygarder 2009 i Aalborg fra den 2. Juli 5. Juli 2009.

Aalborg er meget stolt af at have fået værtskabet for denne store begivenhed, og takker Landsgardeforeningen for at have valgt Aalborg.

Vi er overbeviste om, at alle involverede vil gøre deres yderste for, at afviklingen foregår professionelt og for, at alle gæster vil befinde sig godt under opholdet i Aalborg.

Aalborg er en by, hvor sporten er i højsæde. Derfor håber vi, at mange af vore borgere og gæster udefra vil møde op i Gigantium og opleve atmosfæren ved et Danmarksmesterskab, og nyde de gode rammer, som Gigantium tilbyder udøvere og tilskuere.

Hvis I får lyst til at tage en pause fra de mange spændende konkurrencer, har Aalborg by mange gode tilbud.

Nyd f.eks. en gåtur blandt de historiske bygninger i Aalborg centrum eller besøg de mange specialbutikker. Blandt Aalborgs mange seværdigheder skal bl.a. nævnes Aalborg ZOO, forlystelsesparken Karolinelund, Vikingebopladsen Lindholm Høje, Nordjyllands Kunstmuseum og Aalborgs restaurationsgade Jomfru Ane Gade. Gå heller ikke glip af Aalborgs nye og spændende havnefront, hvor Utzon Centeret helt bestemt er et besøg værd.

Vi ser frem til at byde jer velkommen i Aalborg.

Venlig hilsen

Henning G. Jensen
Borgmester



Tilbage til nyhedsoversigt
 Nyheder
29. jun 09 DM-info nr. 08/2009
23. jun 09 DM-info nr. 07/2009
16. jun 09 DM-info nr. 06/2009
04. jun 09 DM-Info nr 05/2009
14. apr 09 DM-info nr. 14/2009
01. apr 09 DM-info nr. 03/2009
26. feb 09 DM-info nr. 02/2009
04. feb 09 DM-info nr. 01/2009
09. sep 08 Konkurrencereglerne har udviklet sig
25. aug 08 Aalborg Kommune byder velkommen til Aalborg
    © 2006 Landsgardeforeningen - Sammenslutningen af danske bygarder
spacer
spacer