DM-info nr. 07/2009 af Christian Thoudahl, d. 23-06-2009
Kære alle
Vejeret ligner mere og mere sommer med op til 25 graders varme - men lige meget hvad så lover vi at der er tørvejr på tattoo pladsen.
Husk at du altid kan læse de tidligere DM-info er her: http://www.dmforbygarder.dk/2009/default.asp?Page=29
_______________________________
Morgenmad i forbindelse med DM2009
Aalborg Garden har besluttet, at morgenmaden vil blive leveret på skolerne. Da beslutningen er truffet på et meget sent tidspunkt i forløbet, vil morgenmaden blive leveret i kasser, mærket med den enkelte gardes navn. De enkelte korps er herefter selv ansvarlige for at anrette og server morgenmaden for deres gardister. Kaffe og te kan afhentes hos vagterne på de respektive skoler.
Vi tilstræber, at maden vil være tilgængelig på de enkelte skoler kl. 07.00 fredag til søndag.
Da der IKKE er indrettet specielle spisefaciliteter, må morgenmaden spises i de rum/alrum, hvor garden opholder sig.
Det er de enkelte korps egen opgave at sørge for oprydning på de anvendte områder. Er disse ikke tilstrækkeligt ryddede i forbindelse med afrejse, tilbageholdes hele depositummet på kr. 1500,- til rengøring.
_______________________________
Spisetider i forbindelse med DM2009
For at præcisere spisetiderne oplistes de hermed:
Torsdag er der varm mad i Gigantium fra kl. 16.45 18.30 Frokosten er ALLE dage kl. 11.00 14.00 Fredag aften serveres varm mad fra kl. 17.00 19.30 Lørdag serveres festmenu fra kl. 19.00 vi er færdige.
_______________________________
Madpakker til hjemrejse
Det er muligt at bestille madpakker bestående af 2 lækre sandwich i forbindelse med hjemrejsen.
Prisen er 50,- kr. Såfremt I ønsker at gøre brug af tilbuddet, bedes I sende en mail til: wagner10@privat.dk senest d. 25. juli, med oplysninger om antal og hvornår I ønsker dem leveret.
_______________________________
Instrumenter til koncerter
Vi arbejder pt. på et samarbejde med Slagtøjscenteret om slagtøj til Harmoni/Brass koncerterne. Det betyder at vi i næste uge kan præsentere en liste over instrumenter der stilles tilrådighed.
_______________________________
Opvarmning
Der stilles lokaler til rådighed for opvarmning. Lokalerne er tiltænkt til at stemme og varme instrumenterne, og der er derfor ikke plads til nodestativer og gennemspilning af repertoiret.
_______________________________
Armbånd
Udlevering af armbånd vil ske ved ankomsten til skolerne. Her vil i blive modtaget af folk fra Aalborg Garden som vil udlevere armbånd i det antal der er tilmeldt ved den endelige tilmelding. Dette gælder både for korps der ankommer torsdag og tidligere.
_______________________________
Næste DM info
I næste uge udsender vi den sidste DM info med en liste over hvilke instrumenter der er til rådighed ved Harmoni/Brass konkurrencen, samt en en liste over alle overskrifter og links der er blevet udsendt tidligere.
_______________________________
Vi ses til DM for Bygarder.
Med venlig hilsen
Aalborg Garden og Landsgardeforeningen
Tilbage til nyhedsoversigt
|